Hofte og ben

Hoftesmerter

Hoftesmerter kan synes at være ganske ligetil, men når smerter i hoften opstår, kan det være svært for patienten af placere smertelokationen. Nogen udpeger hoftekammen, som er en del af bækkenet, andre balden eller lysken. Kiropraktoren kan derfor hjælpe dig med at komme til bunds i, hvor selve smerten kommer fra, og hvorfor den er opstået.

Kiropraktisk Klinik Vejle

Problemer i hoften kan have vidt forskellige årsager:

  • Problemer i selve hofteleddet, ex. slidgigt.
  • Muskel- eller seneirritationer, ex. springhofte.
  • Inflammationstilstande, ex. slimsækbetændelse.
  • Udstråling fra andre regioner, herunder særligt bækken eller lænd.

Problemer i knæ eller fod kan ligeledes medføre kompensations smerter i hoften.

Knæsmerter

Knæets led er det man kalder et hængselled, der kun tillader bevægelse i én retning. Knæet kan derfor virke som et af kroppens mere simple led, men det er faktisk en ret kompliceret størrelse. Smerter i knæet kan derfor stamme fra flere forskellige strukturer i selve knæet, men især også problemer i hofte og ankel.

Kiropraktisk Klinik Vejle

Ved smerter i knæet fokuseres der ofte på selve leddet. Hos Vejle Kiropraktor er det dog vores erfaring at årsagen i mange tilfælde, findes i enten ankel eller hofte. Dette skyldes at knæet, der er et mindre bevægeligt led, er omgivet af to meget bevægelige led. Hofte og ankel er såkaldte kugleled, der kan bevæges i alle retninger, og når deres bevægelighed påvirkes, så betaler knæet typisk prisen. Ved knæsmerter undersøger vores kiropraktorer derfor altid hele benet.

De typiske årsager til knæsmerter kan inddeles i henholdsvis:

  • Traumer (udefrakommende skader som slag eller vrid)
  • Belastningsskader (ved gentagne eller forkerte bevægelser)
  • Slid

Fod- og ankelsmerter

Diagnostik og behandling af smerter i foden synes at være præget af, at foden sundhedsfagligt har lav status.

Smerter i foden forklares ofte ved begreber som platfod, knækfod, hulfod eller nedsunken forfod. Det er dog vigtigt at forstå, at en ændret fodform i sig selv ikke behøver at være et problem. Lige så vel som en skæv ryg ikke altid medfører smerter. Det helt centrale, er fodens bevægelighed og dens vigtige samspil med hofte og knæ.

Kiropraktisk Klinik Vejle

Anklen

Langt den hyppigste årsag til akut ondt i anklen er forstuvning, hvor ledbåndene omkring anklen forstrækkes. Ved en forstuvning, sker der samtidig en mekanisk forskydning af selve leddet, hvilket kan give en permanent ændring af gangfunktion. En forstuvet ankel kan således, på længere sigt, medføre en fejlbelastning af selve anklen, men også i knæ, hofte og bækken. Ved særligt kraftige eller uheldige vrid af anklen, kan der komme en decideret fraktur. Er bruddet kompliceret, kan det være nødvendigt med stabilisering i form af skinner og skruer ved operation.

7583 3622 Send mail Find vej