Anklen
Langt den hyppigste årsag til akut ondt i anklen er forstuvning, hvor ledbåndene omkring anklen forstrækkes. Ved en forstuvning, sker der samtidig en mekanisk forskydning af selve leddet, hvilket kan give en permanent ændring af gangfunktion. En forstuvet ankel kan således, på længere sigt, medføre en fejlbelastning af selve anklen, men også i knæ, hofte og bækken. Ved særligt kraftige eller uheldige vrid af anklen, kan der komme en decideret fraktur. Er bruddet kompliceret, kan det være nødvendigt med stabilisering i form af skinner og skruer ved operation.