Nakkesmerter

Det er meget almindeligt at have smerter i nakken. Symptomerne kan variere fra let ømhed til akut hold i nakken. Har du ondt i nakken kan du opleve, at smerterne stråler op til hovedet eller ud i skulder og arm. Da du bruger nakke og hoved i størstedelen af dagens aktiviteter, kan det være ret så generende at have ondt i nakken.

Kiropraktisk Klinik Vejle

Årsager til ondt i nakken

De hyppigste årsager:

  • Forkert arbejdsstilling – ofte foran computer
  • Dårligt syn eller koordinationsproblemer mellem øjne og nakke
  • Dårlig kropsholdning
  • Spændinger der skyldes smerter andre steder i kroppen
  • Slidgigt
  • Piskesmæld
  • Diskusprolaps i nakken
  • Stress, angst eller depression

Kiropraktisk behandling af nakkesmerter

Hvis du oplever smerter i nakken er det vigtigt at finde ud af hvor smerten kommer fra. En kiropraktor vil, ud fra en grundig undersøgelse, kunne afgøre om smerterne stammer fra muskelspændinger, led eller diskus (bruskskiverne mellem nakkehvirvlerne). Kiropraktoren vil samtidig undersøge om der er problemer i skuldre, lymfekirtler eller andre steder i kroppen, som kan være årsag til du oplever nakkesmerter.

7583 3622 Send mail Find vej